Annika Knudsen Lorentsen
Almindelig kongepen (hypochaeris radicata) ligner lidt en mælke bøtte i blomsten, og hesten kan finde på at spise den, sulten eller ej. I følge Horsetalk.nz kan planten fremkalde den neuroligiske tilstand kendt som australt hanerit (epidemisk hanetrit/stringhalt).
Dette forårsager unormal gangart, sammentrækning af leddende og det kan forårsage en underlig lyd fra hesten, forårsaget af lammelse af strubehovedet.
Nogle heste viser kun en mild bøjning af hasen, mens andre, der er mere alvorligt ramt, trækker deres hov helt ind under maven. De tidligste rapporterede sager var før 1900 i Australien.
I 1953 analyserede newzealandske forskere de kemiske komponenter i planten, og fandt, at den bestod af 10-15 % protein, 10-20 % fiber, 1-2 % calcium, 0,15-0,5 % fosfor og 5-10 ppm kobber.
Planten var oprindeligt hjemmehørende i Marokko, men er nu almindelig udbredt i hele Europa. Den flerårige plante er desuden udbredt i det meste af verden.
Planten forveksel til tider med mælkebøtten, da begge planter har lignende gule blomster. Kongepen vokser dog til ca. 80 cm i højden.
Den australske dyrlæge John Kohnke siger, at typen af nerveskader ved australsk hanetrit antyder en jordbåren svamp, der vokser på planten. Når de indtages, påvirker disse toksiner specifikt de lange myeliniserede nerver i benene, og også en nerve i hestens strubehoved. Det tyder på, at de fleste tilfælde af australsk hanetrit har fundet sted under eller efter varmt vejr med lidt nedbør, og det har ført forskere til en anden teori. Nemlig, at når planten er i høje temperaturer, så producerer den en eller flere forbindelser, som er giftige for heste.
Heste kan komme sig ovenpå epidemisk hanetrit, men tilstanden kan blive permanent. I følge veterinær Jane Boswell har Liphook Equine Hospital i Storbritannien så genopretter mange heste deres almindelige tilstand hvis de flyttes til en anden fold.
Læs mere her.
