Thomas Bach Jensen
KWPN's kåringskommission i dressurhesteafdelingen har i løbet af fredag og lørdag godkendt 44 treårshingste og to ældre hingste til afprøvning. Den ene af de to ældre er Vitalis-sønnen Vaderland, der havde to sønner af sin anden følårgang med til kåringen, og de blev begge godkendt og den ene tildelt præmie.
Hingsteholder Gertjan van Olst, gift med danske Anne van Olst, har haft en rigtig fin kåring, hvor flere af hans hingste stod som fædre til godkendte hingste og præmiehingste, og han fik selv adskillige unghingste godkendt. Hans Sir Donnerhall I-søn Lantanas havde tre sønner med til kåringen, som alle blev godkendt til afprøvning, og en af dem blev tilkendt præmie. Van Olsts hingst, verdensmesteren Glamourdale, havde fem sønner med, hvoraf de tre blev godkendt og en af dem blev præmieret. Deres Negro-søn Kjento fik også to sønner kåret. Van Olst ejer halvpart i præmiehingsten efter Lantanas, mens de selv fremstillede præmiehingsten efter Glamourdale, kat.nr. 387, der efterfølgende blev dyreste hingst på auktionen, hvor den blev solgt for 130.000 euro svarende til 1 mio. dkk.
KWPN-præmiehingsten Blue Hors Monte Carlo TN fik i 2021 fem hingsteføl registreret i KWPN, hvoraf de tre var udtaget til kåringen i Den Bosch, og to blev kåret. Oldenburger-reservefløjhingsten So Perfect havde ti sønner fremstillet ved KWPN-forbesigtigelsen i Ermelo, og fem blev udtaget til kåringen i Den Bosch, hvor kåringskommissionen ikke godkendte nogen af dem.
Årets dressurbetonede præmiehingste i KWPN 2024:
Altså fik hingstene Glamourdale, Jameson RS2 og Lantanas godkendt tre sønner hver, mens følgende hingste fik godkendt to sønner til afprøvning: Blue Hors Monte Carlo TN, Bordeaux, Ferguson, Las Vegas, Le Formidable, Kjento, Secret og Vaderland.