Endnu en sejr til Josefine Sandgaard

23-02-2019 18:07

Josefine Sandgaard fortsætter den gode stime. Hun snuppede fredag endnu en sejr på Rainbows Mocka.
Men det er ikke kun springrytterne, der er på banen i Lillestrøm, også dressurrytter Anne Troensegaard har taget placeringer med hjem
 

Copyright Ridehesten.com
Josefine Sandgaard og Rainbows Mocka
Nyheden fortsætter efter annoncen

En del både spring - og dressurryttere skal i denne uge repræsentere de danske farver ved det internationale stævne i Lillestrøm, Norge. For seniorrytterne rides der internationale klasser fra i dag til på søndag, mens der er nationale klasser for ponyryttere siddeløbende. 

Josefine Sandgaard fortsætter den gode stime, og snupper endnu en sejr fredag i Grand Prix-klassen med ponyen Rainbows Mocka. Ekvipagen leverede to nulrunder og sluttede i tiden 28,16 sekunder.

Igen lørdag var det unge talent på banen med Grand Prix-hesten De Semilly Edition e. Diamant de Semilly/Exorbitant XX. Josefine red fejlfrit i både hoved- og omspringningen i tiden 42,41 sekunder. Ekvipagen første til det sidste, men desværre blev makkerparret slået på målstregen, og Josefine blev henvist til andenpladsen.

Josefine fortæller til Ridehesten.com, at det er et rigtig flot arrangeret stævne, hvor der er tænkt rigtig meget på rytterne.

Nyheden fortsætter efter annoncen

– Der er tænkt rigtig meget på rytterne. Hver morgen er der gratis morgenbuffet til alle Grooms, og i løbet af dagen er rytter-loungen åben, hvor vi kan forsyne os med små snacks og drikkevare.

Se resultaterne HER

Fürstenblick viste fine takter
For Anne Troensegaard og DV-vallakken Fürstenblick e. Sir Donnerhall/Loutano leverede også fine takter på dressurbanen i dag, der bød på Intermediare I Freestyle. Ekvipagen snuppede tredjepladsen med 70,325 %

Se klassen resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner