En smuk dag ved egnethedstest i Region 2

25-09-2010 19:42

Maria Schacht

Det var et dejligt syn, da hestene ved egnethedstesten i region 2 ved Team Cape i dag gik rundt på banen.

En dag, som først så grå og trist ud mundede ud i solskin og nærmest sommervejr. De fleste af hestene virkede tilpasse og afslappede, og dagens program blev kun afbrudt en gang. Dette var dog desværre ikke nogen ligegyldig afbrydelse, for pludselig blev der råbt på ambulance og læge, og det næste man så var en skimmel hoppe, der forsvandt fra pladsen. Rytteren, Per Andersen, blev hentet med ambulance, som måtte assisteres af en læge, der kom i helikopter. Per Andersen blev vurderet til at have en meget kraftig hjernerystelse, men havde ikke brækket noget. Heldigvis var hestene omkring helikopteren opdraget godt hjemmefra, så dens larm gav ikke yderligere uheld eller problemer. Dagen fortsatte og mundede ud i, at Romanchell-Sølyst med Sophie Christensen som rytter vandt. Andenbedst blev både N.O.H.’s Daijoubo med Hans Jørgen Hoeck som rytter, og Santana N med Lotte Straarup som rytter. Lotte Straarup havde også en hest på tredjepladsen, Nørregårds Fletcher. Lavinia Toftøje e. Florencio (opdr. Stutteri Toftøje v/Jesper Jensen) blev fløjhoppe ved selve kåringen og i selve egnethedstesten nr. 8.

Se billederne her på hjemmesiden i næste uge!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner