EM-pony til Mathilde Fovsholm

16-08-2021 15:21

Marie Helene Rigård Rohleder

Den succesfulde pony Hanneken har konkurreret på internationalt niveau i flere år med både Victoria Cecilie Bonefeld Dahl og Elisabeth Cecilie Bonefeld Dahl. Den bliver heldigvis på danske hænder, da det fremover er Mathilde Fovsholm, som overtager tøjlerne 

Copyright Ridehesten.com
I 2016 var Victoria Cecilie Bonefeld Dahl på Gambys Hanneken WE på det sølvvindende danske hold ved EM for ponyer på Vilhelmsborg. Foto. Ridehesten.com/ Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Gambys Hanneken We e. FS Dont Worry er en 11-årig tyskavlet dressurpony, som siden 2015 har konkurreret ved FEI-stævner. 

I flere år har hoppen tilhørt familien Bonefeld Dahl, hvor de to søstre  Victoria Cecilie Bonefeld Dahl og Elisabeth Cecilie Bonefeld Dahl har deltaget ved både nordisk mesterskab, EM for ponyer og været på landsholdet i adskillige år. 

I 2016 var Victoria Cecilie Bonefeld Dahl på Gambys Hanneken WE på det sølvvindende danske hold ved EM for ponyer på Vilhelmsborg, hvor ekvipagen endte som nummer 13 i den individuelle konkurrence. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Heldigvis bliver den succesfulde EM-pony på danske hænder, da det fremover er Mathilde Fovsholm, som sætter sig i sadlen. Hun har blandt andet redet ECCO Cup og vundet sølv ved DRF-mesterskab for kat-2 pony indendørs i 2019. 

Copyright Ridehesten.com
Elisabeth Cecilie Bonefeld-Dahl og Hanneken ved DM i ponydressur 2020 på Hovgaard Rideklub. Foto: Ridehesten.com/ Mie Thorup Poulsen

 

 

 

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner