EM guld og bronze til dansk hest

15-07-2007 15:19

Britt Carlsen

Europamesterskabet i dressur for unge ryttere resulterede i en spændende afgørelse. Mester blev tyske Christin Schütte og Hohenstaufen med 70% foran sin landsmand Kristina Sprehe og Royal Flash med 69,85% Italienske Valentina Truppa og hendes danske varmblodsvallak Chablis og tyske Verena van der Linde/Mitchell blev begge honoreret med 69,05%, men da den italienske ryttere havde en højere pointsum i de sidste fire karakterer blev hun udråbt som bronzevinder. Bedste danske rytter blev Annemette Mortensen og Michellino-sønnen Mitchell Imhoff på en 7. plads med 67,9% - Anne Bendix og Capuccino D e. Carano sluttede på 11.pladsen med 66,85% Bettina Pedersen Bøgelunds Romeo sluttede på 25. pladsen og Charlotte Heering blev nr. 37 på Pink Floyd. I kür-klassen søndag eftermiddag lagde Valentina Truppa og danske Chablis afstand til konkurrenterne og med 77,25% sejrede de klart foran hollandske Lotje Schoots og med tyske Christin Schütte på tredjepladsen. Bedste dansker blev Anne Bendix og Capuccino D på 10. pladsen med 69,25%

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner