Elitefølauktion med store highlights

11-08-2019 19:06

13 dage til Dansk Varmblods Elitefølauktion: Igen idag dykker vi ned i kollektionen og kigger nærmere på to eliteauktionsføl, der kan gøre fremtiden spændende – og de kan blive dine

Copyright Ridehesten.com
Flawless.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved Dansk Varmblods KRAFFT Eliteskue den 24.-25. august 2019 på Vilhelmsborg fejres forbundets 40-års jubilæum, og der afholdes et stort landsstævne med masser af spændende klasser i dressuro og springning fra championatsklasse for ungheste til Grand Prix-niveau – og alt det toppes lørdag aften med en gigantisk følauktion og et brag af en fest. De sidste føl til den endelige auktionskollektion uvælges netop i disse dage, men der alle allerede mange føl online på auktionssiden, og derfor tager vi et smugkig.

 

Higgins – råstyrke og hurtighed

Higgins er et drøncharmerende og velproportioneret hingsteføl med en virkelig dejlig galop, som både er stor og gennemspringende og samtidig kvik i afviklingen. Hans mor, Clintina, har konkurreret i 145 cm-klasser i Tyskland med stor succes. Far til Higgins er hingsten Hickstead White. Han har sin unge alder til trods allerede opnået flotte resultater i sporten, blandt andet flere starter og placeringer internationalt i Youngster Tours. Hickstead White er far til fire kårede sønner og er selv en af de få kårede sønner efter OL-hingsten Hickstead, der i 2008 vandt individuelt guld i Hong Kong med Eric Lamaze.

Copyright Ridehesten.com
Higgins F.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Flawless – helt uden svagheder

Et super velbygget hingsteføl med super udtryk og rammer, og så bevæger han sig særdeles godt med en fuldstændigt ubesværet op-ad-bakke-tendens og en dejlig takt og løsgjorthed i hele kroppen. Flawless er første afkom fra RDH-hoppen Sunshine, der er datter af gudmedaljehoppen Stigma, som tre gange har været Årets Hoppe i Dansk Varmblod; som føl, som 2-års og som 3-års, hvor hun blev udnævnt som Årets Hoppe i Dansk Varmblod. Stigma opnåede 895 point ved Egnethedstesten og kvalificerede sig til Unghestechampionatet i Herning. Hun har flere afkom, som er solgt på Dansk Varmblods Elitefølauktion til topryttere. Stigma er helsøster til præmiehingsten i Oldenburg, Tomahawk, lige som moderen Sigmo også har givet UVM-finalisten og S-dressurhoppen Synnovia og den kårede hingst Formalin. Hoppestammen har i Sverige leveret mange højt præmierede afkom og top konkurrenceheste. Flawless far, Floriscount er en af de helt tunge avlsmatadorer, inden for dressursporten. Udover fremragende konkurrenceresultater på S-niveau har Floriscount præsteret ikke mindre end 16 kårede sønner og 65 statspræmierede hopper.

 

Flawless from Dansk Varmblod on Vimeo.

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen