Egnethedstest i reg. 3

04-10-2009 20:17

Stine Gertsen

DV afholdte i dag egnethedstest for region 3 på Anderup Rideklub, lidt uden for Odense. Vejret var helt umuligt, men ryttere og heste trodsede blæsten og regnen.

Vinderen af dressur afdelingen i egnethedstesten blev kat. Nr. 356, Romando e. Blue Hors Romanov/Blue Hors Romancier. Vallakken blev redet af Ulrik G. sørensen og ejes af rytteren og Jens Aage Buhl. Romando sluttede med et 9-tal for skridten, et 10-tal for traven, 8,5 for galoppen, 9,5 for kapacitet og 9 i ridelighed. Det blev samlet til 920 point. Det blev til to vindere af egnethedstestens springafdeling. Kat. Nr. 326, It’s All About Love og kat. Nr. 346, Toftehøjs Credeau endte nemlig med samme resultat, 940 point. It’s All About Love e. Bøgegårdens Apollo/Leendert ejes af Linda Neumann, som også er opdrætter, og Frank Torndyb i Slagelse. Den fik bl.a. et flot 10-tal for dens super teknik og 9,5 for kapacitet med rytter. Toftehøjs Credeau e. Crelido/Diamant er opdrættet af Berit og Jens Jensen og ejes af Ulla Høj og Finn Nielsen. Den endte ligeledes med et 10-tal, men her for kapacitet i løsspringningen. Begge de to super springende vallakker blev redet sikkert rundt af Camilla Enemark. Blandt de kårede springhopper blev fløjhoppen kat. Nr. 312, Leah Ask e. Lambrusco Ask/Cornetto. Den nykårede RDH-hoppe er ejet og opdrættet af Stutteri Ask i Martofte, og fik bl.a. 9,5 i kapacitet i løsspringning. Fløjhoppen, blandt dressurhopper, blev kat. Nr. 314, Christianslund Parizesse e. Milan/Blue Hors Hertug. Den særdeles velgående hoppe er opdrættet af Annette Hasel Pedersen, ejes af Pernille Hering i Store Merløse og blev redet af Hans Jørgen Hoeck. Øvrige resultater kan ses på DV Reg. 3's hjemmeside.

Se billeder fra egnethedstesten fra på tirsdag her på siden!

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner