DV-hoppen Mireill til Chrissa Hoffmann

25-08-2014 12:47

Den amerikanske dressurrytter Chrissa Hoffmann har købt den danske varmblods Grand Prix-hoppe Mireill sammen med to medejere

Copyright Ridehesten.com
Mireill og Kamilla Grauff Albrektsen på Broholm 2014.

Chrissa Hoffmann spottede og efterfølgende købte den danske varmblodshoppe Mireill e. Michellino/May Sherif (opdr. Rikke Nørup-Nielsen) tilbage i slutningen af juli.

Den 13-årige hoppe er tidligere blevet redet af Rikke Nørup-Nielsen og siden 2011 af Kamilla Grauff Albrektsen.

- Jeg har solgt hende gennem Christian Vang Lauridsen. Han har stået for handlen og klaret det meget professionelt. Jeg har haft Mireill i næsten fire år og har selv uddannet hende, samt har redet DM to gange på hende. Hun er 13 år, så jeg synes, det var et godt tidspunkt at sælge hende på... Selvom det var en svær beslutning, fortæller Kamilla Grauff Albrektsen til Ridehesten.com.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner