Annika Knudsen Lorentsen
Nu er alle B-finaler afgjort ved UVM på Zangersheide i Belgien og mens det tidligere blev afgjort at to 7-årige Dansk Varmblods-heste endte i top-10 i deres B-finale, så lykkedes det også en enkelt DV-hest at blive placeret i både 5- og 6-års B-finalerne.
I 5-års klassen var det Twilight e. Favorit Ask/Lambrusco Ask (opdr. Bøje Aagaard Pedersen), som blev redet af Christian Tang Nielsen, der efter en fejlfri runde endte i placeringsrækkerne som nr. 19 ud af 129 ekvipager.
I 6-års klassen var det Adam Sparlund Olesen, der red den velspringende hoppe Louisiana H e. Balou/Louvre S (opdr. Bodil Hellmers), der blev placeret. Han blev ligeledes placeret som nr. 19 i en klasse hvor der var hele 153 starter.
I morgen gælder det A-finalerne, hvor der også er flere danske ekvipager til start.
Se start- og resultatlister HER.