Thomas Bisgaard
I weekenden danner Broholm gods igen ramme om et mesterskab i dressur. De skønne omgivelser, som i slutningen af juli havde besøg af et par tusinde tilskuere under danmarksmesterskabet i dressur for seniorer, bliver fra 7.-9. september invaderet af talentfulde juniorer og ungryttere under Broholm Horseshow. Foruden mesterskaberne for såvel juniorer som ungryttere er der også plads til dressur på landsstævne niveau fra LA4 til Intermediare I. Både guld og sølvvinderne fra sidste års juniormesterskab, Sofie Jeppesen og Liv Johansen, er nu blevet ungryttere og kan derfor ikke forsvare deres medaljer i år. Det kan ungrytteren Annemette Summers Mortensen derimod. Hun vandt guld sidste år og bronze i 2005.