Dressurhesteavler Klaus Fogh fylder 60 år

26-12-2016 18:27

Den erfarne og succesfulde dressurhesteavler Klaus Fogh fylder i dag 60 år

Copyright Ridehesten.com
Sølvmedaljehjoppen Liva Enshøj blev topplaceret i Blue Hors Unghestechampionat ved Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning i foråret.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Paramediciner, minkavler og hesteavler Klaus Fogh fylder 60 år i dag. Klaus har redet fra barns ben og har hele sit liv beskæftiget sig med heste. Således grundlagde han allerede for 35 år siden sin meget succesfulde Enshøj-hoppestamme baseret på oldenborghoppen Fatima af Hvarre e. Fleuret/ Aleksander (opdr. Aage B. Rasmussen).

Fatima blev mor, mormor og oldemor til en række meget succesfulde dressurheste, hvoraf flere har haft international succes. Hendes datter, sølvmedaljehoppen Schimonn Enshøj blev mor til den internationalt kendte Schianto e. Gribaldi (opdr. fam Rosbøg).

Nyheden fortsætter efter annoncen

Igennem tre årtier har mange succesfulde dressurheste båret navnet Enshøj, og her i 2016 er Klaus Fogh aktuel som opdrætter af flere topheste som bl.a. sølvmedaljehoppen Liva Enshøj e. L'Espoir/Midt-West Ibi-Light, der blev højt placeret i Blue Hors Unghestechampionat ved Dansk Varmblods Hingstekåring i foråret, og hoppens 2-årige lillebror, Florist Enshøj e. Floricello/Midt-West Ibi-Light, der netop ved forbesigtigelsen er udtaget til Dansk Varmblods Hingstekåring i Herning 2017.

I 2017 venter Annie og Klaus tre føl på Stutteri Enshøj - to efter Revolution og et efter Fürsten-Look. Læs også artiklen "2014 var et jubelår" om Stutteri Enshøj v/ Annie og Klaus Fogh i magasinet Ridehesten april 2015.

Vi ønsker Klaus hjerteligt tillykke med dagen.

Copyright Ridehesten.com
Klaus Fogh og hans hustru Annie driver Stutteri Enshøj i Mejlby.
Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner