Dressur-unghesteschampionatets førstedag

12-03-2010 08:59

Maja Golles

Der var mange gode heste i både heat 1 og heat 2 torsdag
Copyright Ridehesten.com
Cool-Girl D. (Foto: Ridehesten.com)

Hesten i front i torsdagens ridt blev Cool-Girl D redet af Pia Dahlmann. Hoppen er efter Blue Hors Don Caruso og avlet af Ingrid Dahlmann, som også ejer hesten. Hoppen opnåede karakteren på 9,0 i samlet kapacitet for dressurevner. Guldmedaljehoppen Tørveslettens Stamina, redet af Andreas Helgstrand, var også med i front. Hoppen viste især en flot trav med god skulderfrihed belønnet med karakteren 9,5. Hoppen er ejet af Stutteri Tørvesletten. Halgård´s Capri redet af Nana Berg Christensen viste også et nydeligt program, hvor især skridten var fremhævet og belønnet med karakteren 10. Det var ærgerligt, at dommerne måtte stoppe en lovende ekvipage Sanne Henningsen på Sandro Man, da hesten havde bidt sig. Dommerne havde følgende kommentarer til dagens fremvisning: - Blandt hopperne var der især én ekvipage, som gjorde sig bemærket ved at ride et harmonisk program; Malene Kjær Madsen på Sandbæk´s Wonder Hit, som opnåede karakteren 8,5 i ridelighed. Fremvisningen viste, at selv en amatørrytter, der tilmed er yngste rytter i klassen på kun 16 år, kan forberede en hest godt hjemmefra. Generelt var hestene dog ikke så velforberedte som tidligere år. Toppen af hestene var dog meget velredet og skilte sig ud, men flere af dagens heste viste modstand inde i arenæn. Det kan dog skyldes, at det endnu er tidligt på året, og derfor kan det være svært for de unge heste at gå i en så stor arena som her i MCH Messecenter Herning I heat 2 deltog også to unge hingste uden for konkurrencen. Den ene var den lovende unge Sieger Hit efter Sandro Hit, redet af Andreas Helgstrand. Hesten opnåede karakteren 9,5 for ridelighed. Især blev hestens lydhørhed over for rytterens hjælpere og dens gode evne til samling fremhævet. Den anden hingst Uno Don Diablo efter Blue Hors Don Schufro viste et elegant program, hvor især galoppen blev fremhævet som stor og med god skulderfrihed. Hingsten blev redet af Thomas Lassen.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner