Dramatisk World Cup-finale i voltigering

07-03-2016 16:20

I denne weekend blev der afholdt FEI World Cup-finale i voltigering. Finalen var præget af tysk og sweizisk dominans - se her videoklip fra finalen 

Copyright Ridehesten.com
Tyske Jannis Drewell. Foto: Katja Kaiser

Da der skulle afgøres guld for de individuelle mænd var det i sidste ende tyske voltigør Daniel Kaiser der løb med titlen foran den 24-årige favorit Jannis Drewell, der i fredagens første freestyle mistede grebet ikke kun om førstepladsen men også i bogstavlig forstan:  - Jeg lavede en stor fejl, da jeg mistede grebet, kommenterede Jannis Drewell, der vidste at han i finalen skulle give alt hvad han havde, hvilket han gjorde - og blev også dagens bedste performance. Men da Daniel Kaiser allerede havde et forspring og placerede sig som nummer to på finaledagen, endte han med at tage sin første vindertitel med hjem. 

Søndag aften var der finale for World Cup individuel kvinder samt Par-de-Deux. Tyske voltigører Pia Engelberty and Torben Jacobs leverede en pragtpræstation både fredag og søndag i Par-de-Deux og løb derfor med titlen som guldvinder. Pia Engelberty havde desuden besluttet at dette World Cup-stævne skulle være hendes sidste og takkede farvel til sin karriere inden for voltige imens hun stadig er på toppen.  

Det blev den succesfulde sweiziske voltigør Simone Jäiser der endte med at vinde den individuelle World Cup-finale for kvinder. Dette blev ligeledes hendes sidste store voltigestævne: - Jeg træner allerede et juniorhold - vi er næsten oppe på 100 medlemmer i vores voltigeklub derhjemme, med seks individuelle og tre Par-de-Deux hold, juniorer og yderligere hold, så det bliver virkelig travlt! Udtalte Simone Jäiser om afslutningen på hendes konkurrencemæssige karriere. 

Se detaljerede resultater her

/Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner