Dorte Dahlmann Olsen

02-09-2014 10:50

- Vi har ikke råd til at gå ud og købe topheste, så vi finder heste med talent og problemer, og så løser vi problemerne

Copyright Ridehesten.com
Dorte Dahlmann Olsen og C. Itti.

Dorte Dahlmann Olsens familie har arbejdet med heste i flere generationer. Hendes bedstemor er den succesfulde avler Ingrid Dahlmann, hendes mor er rytteren Pia Dahlmann – som på Ingrid Dahlmanns Cool-Girl D vandt unghestechampionatet i 2010 – hendes far er hestehandler og træner Poul Erik Olsen, og hendes kusine og bedste veninde er springrytteren Nanna Dahlmann-Christensen.

Tidligere på året vandt Dorte Dahlmann Olsen bronze ved DM i springning på den 11-årige vallak C. Itti, som har været noget af en mundfuld.

Den brune vallak var som femårig krybbebider, var bange for andre heste i ridehallen og kunne ikke springe an i venstregalop. Hvis den skulle rides, skulle rytteren sidde op i boksen og så skridte derfra og ind i ridehallen, og hvis rytteren skulle ride venstregalop, foregik det ved at spring an til højre og så changere. Men springe – det kunne den.

Magasinet Ridehesten har besøgt Dorte Dahlmann Olsen, og har fået hele historien om bl.a. C. Itti og brugen af clairvoyance, og du kan læse hele profilen i septembernummeret.

Læs meget mere i magasinet Ridehestens septembernummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner