Cecilia Lindahl
Doping i forhold til fodermidler er næsten umulig at gennemskue, da det kræver en viden om de enkelte rådvare og deres aktive stoffer for at kunne vælge til eller fra. Derfor ender det ofte med, at rytteren kommer til at fravælge fodermidler, som reelt ikke udgør en dopingrisiko, men det er selvfølgelig vigtigere at være på den sikre side, når man er i tvivl.
På FEI´s hjemmeside findes der en søgemaskine, hvor det er muligt at indtaste et stof for at finde ud af om det er på dopinglisten. På FEI´s hjemmeside står der, at stoffer som ikke står på den forbudte liste, ikke er forbudte at bruge, medmindre de har en lignende kemisk struktur eller biologisk effekt, som andre forbudte stoffer. Dette betyder, at rytteren skal have kendskab både til den måde det virker i hestens krop samt den kemiske opbygning af de enkelte stoffer, og det er en meget stor og omfattende opgave.
Doping og fodertilskud
Når det gælder urtetilskud eller naturmedicin er der tale om alle former uanset om det anvendes intravenøst (i blodet), topikalt (på huden), intramuskulært (i musklen), subkutant (under huden) eller oralt (indtages/spises), da de fleste af disse midler både virker lokalt, men også har en systemisk virkning altså bevæger sig rundt i kroppen med blodbanen.
Det er ikke muligt at gennemgå alle fodertilskud, men i denne måneds udgave af magasinet Ridehesten vil du kunne læse mere om de enkelte substanser, som vurderes at være til stede i specifikke fodertilskud eller som kan være en del af hverdagen for hesteejeren, hvilket også udgør en risiko for kontaminering af hestens foder.