Dobbeltsejr til Karina i Polen

05-11-2012 10:46
Flere danske springryttere var denne weekend draget til CSI-stævne i Leszno, Polen, hvor det blev til flere rigtigt flotte placeringer
Copyright Ridehesten.com
Karina Truelsen og Quinnie. (Arkivfoto: Ridehesten.com)

Weekenden den 3.-5. november stod i springningens tegn i polske Leszno, der var vært ved et CSI-stævne bl.a. med deltagelse af flere danske springryttere. I første runde af CSIYh* for 6 - 7-års heste blev det til en fjerdeplads til Karina Truelsen på Conjurer, mens Shannon Meinert Ketterle på Chargranuss sprang sig ind på en ottendeplads. Anden runde af klassen bød på en ottendeplads til Karina Truelsen og Conjurer, mens det blev til en 12. plads til Shannon Meinert Ketterle på Chargranuss. Karina Truelsen og Quinnie gjorde rent bord i den trestjernede lille tur, hvor det begge dage blev til sejr, mens Simon Yde på Akrible den første dag indtog andenpladsen i klassen. Første dag i den trestjernede mellem tur kom Karina Truelsen på Caput ind på en 14. plads, mens Shannon Meinert Ketterle på Centina blev nummer 19. Anden dag blev Carsten Ganderup og Windbreaker nummer 11, mens Shannon Meinert Ketterle på Centina blev nummer ni på tredjedagen efterfulgt af Jessica Vinther Jensen og Levante på 10. pladsen. I CSI*** stor tur blev det til en niendeplads til Carsten Ganderup og Little Rock. Kilde: Dansk Ride Forbund Se mere via linket til højre.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner