DM i springning udskudt som følge af Coronavirus

14-05-2020 12:28

I samarbejde med Dansk Ride Forbund er det besluttet at udsætte de danske mesterskaber i springning for juniorer, ungryttere og seniorer, der efter planen skulle være afholdt ved Absolute Horses den 10. - 14. juni 2020

Copyright Ridehesten.com
Foto: Ridehesten.com/Britt Carlsen.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi håber alle, at forsamlingsforbuddet hæves fra den 8. juni. Regeringen understreger i deres plan for genåbning, at forbuddet mod forsamlinger vurderes ved hver faseovergang.

Da det endnu er uvist, hvilken betydning det vil få for afholdelsen af ridestævner, vurderes det fra stævnearrangørerne og Dansk Ride Forbunds side, at det ikke er realistisk at fastholde stævnets dato, hvorfor det er besluttet at udsætte til et senere tidspunkt.

Der kan på nuværende tidspunkt ikke fastsættes en ny dato, førend det er klarlagt, hvorledes stævnearrangører skal forholde sig efter næste fase af genåbningen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Vi ser frem til at kunne afholde et godt og sikkert stævne, der lever op til alle sundhedsmyndighedernes sikkerhedsforanstaltninger – forhåbentlig inden for en overskuelig fremtid.

Ønskes yderligere oplysninger om status på den øvrige stævneafholdelse, kan man løbende holde sig orienteret om situationen via rideforbundets officielle hjemmeside.

/DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner