Camilla Tiefensee Schrøder
Selvom træneren Mia Hastrup i lang tid havde sagt, at der var en god chance, havde Annika og hendes mor næsten ikke turdet håbe på, at det kunne ende med en sejr i DM i military. Men pludselig var guldet en realitet, fortæller Annikas mor, Maria Andersen:
– Efter dressuren så det jo ret godt ud, for der lå Annika på en andenplads. Efter springningen lå hun pludselig nummer et. Det var jo ikke for at lægge et pres på Annika, men hun skulle jo bare ud og gøre det godt i terrænet – så ville hun vinde, fortæller den tydeligt rørte mor med et stort smil.
Annika Andersen er 12 år gammel og bor i Arnøje lidt udenfor Store Heddinge på Stevns. Hun har infantil autisme, og har redet siden hun som 3-årig fik anbefalet ridning som terapiform. Siden 2015 har hun arbejdet hårdt på at blive en af de bedste ryttere inden for den krævende ridedisciplin military.
Military er kendt for at være en farlig sport, hvor ulykker ofte sker på terrænbanen. Derfor har rideforbundet indført en stilkarakter, der sørger for, at de unge ryttere ikke rider farlig ridning. Annika gjorde alt hvad hun kunne for at gøre det godt i terrænet, og blev belønnet med et ottetal ud af ti mulige – den højeste stilkarakter, der blev givet på dagen.
Små detaljer er afgørende
Infantil autisme er ikke et synligt handicap, men en udviklingsforstyrrelse i hjernen, som bl.a. kommer til udtryk ved vanskeligheder med at agere i sociale situationer og stor afhængighed af rutiner og ritualer.
– Hun tænker meget i kasser, og alting skal være som det plejer at være, forklarer hendes mor, Maria Andersen.
– Når hun skal lære noget nyt, så skal det foregå meget konkret, og i små bidder, og det skal skæres præcist ud, hvorfor man skal gøre sådan. Men når hun så først har forstået noget, så sidder det til gengæld også rigtig godt fast, fordi hun er hyperintelligent.
Vanetænkningen kan dog også være en udfordring ved stævner, hvor uforudsigelige situationer kan give nogle udfordringer, som andre ryttere og deres forældre ikke ville løbe ind i på samme måde.
– Heldigvis har Dansk Rideforbund lavet nogle retningslinjer, der er meget strenge og præcise med, hvordan opvarmningen skal foregå osv., så det er meget det samme overalt. Men et problem kan f.eks. være, hvis de ikke har toast med lyst brød på stævnepladserne. Så har hun svært ved at ride. Hun bliver meget ked af det, eller vil slet ikke spise noget, forklarer Maria Andersen, som tilføjer, at der heldigvis ikke er så mange klubber, som ikke serverer toasts ved stævner.
Hun forstår hesten
Selvom diagnosen infantil autisme kan give udfordringer, er det langt fra en hindring til at opnå de flotte resultater, som Annika Andersen netop har bevist.
Netop ridesporten har en helt særlig betydning for hendes liv, og har på mange måder påvirket hende positivt:
– Vi kan stort set ikke mærke, at hun er anderledes, når hun sidder på en hest, fortæller moren. Hun forklarer, at Annika kan have svært ved at sætte sig ind i andre menneskers følelser, fornemme sociale situationer og forstå logikken i, hvorfor folk handler, som de gør. Men det er anderledes med heste.
– Mennesker gør mange mærkelige og uforudsigelige ting. Men hestene gør ikke noget, der er ud over deres natur, forklarer Maria Andersen.
Et særligt sammenhold
– Samspillet med hesten giver hende noget, som ingen af os andre kan give hende, siger moren, som også har stor ros til overs for det sociale sammenhold, der følger med i det at være en del af rideverdenen inden for military.
Annika trænes til dagligt af Mia Hastrup, der også er træner for landsholdsrytterne. Annika er også en del af spireholdet – en gruppe unge spirende talenter indenfor sporten, der arbejder mod at blive klar til at komme på det danske landshold for militaryryttere.
– Det har betydet, at hun faktisk har nogle veninder, som hun kan snakke med. At hun bliver behandlet på lige fod med alle andre. Militarysporten har taget rigtig godt imod hende. Der er et stort fællesskab pigerne imellem, f.eks. når de er til spiresamling hos landstræneren Sally Schlichting. Der er et sammenhold de piger imellem, som jeg aldrig har oplevet før. De behandler hinanden så fedt, lyder det begejstret fra Maria Andersen.
Vandt på 20-årig hoppe
Det kræver hård træning og en god hest at komme langt inden for ridesporten. For at få succes skal både hest og rytter være i topform, og Annika har arbejdet hårdt for at blive klar til dette års DM. Sidste år måtte Annika udgå fra DM, da hendes konkurrencepony kom ud for en tragisk ulykke, der desværre kostede den livet.
– Vi købte så den her pony, Tantassaig Sandie, som var 20 år gammel og aldrig havde redet military før. Den havde til gengæld flotte resultater fra springbanerne, så vi satsede på, at det nok skulle gå, fortæller Annikas mor.
Det gik over alt forventning, for selvom ponyen var gammel, så var den modig, og på knap et år har Annika redet ponyen op til at blive en af de bedste militaryponyer i Danmark.
– Sandie er jo en ældre pony, så vi har gået og set os om efter en afløser. For ganske få uger siden fandt vi endelig en pony, som ser ud til at have de rigtige kvaliteter og et stort potentiale”, fortæller Maria, og valget faldt dermed på den 9-årige I'er pony Carlo Damgård.
Med sin nye titel som Danmarksmester og med en ny talentfuld pony, som hun fornylig vandt titlen Stevnsmester i springning med i CNCP80-klassen, ser fremtiden lys ud for Annikas ridekarriere. Annika er da heller ikke færdig med at jagte medaljer, for næste mål er at deltage i Nordisk Mesterskab, og den helt store drøm er at komme med til EM.
