DM for handicapryttere

25-05-2008 21:57

Malene Reismer Vestergaard

Solen skinnede over rytterne, da der i dag blev afholdt DM (Forbundsmesterskaber) for handicappede i dressur.

Solskin og glade mennesker, det var det vi mødte i dag til landsstævnet i Kolding, hvor der blev afholdt DM for handicapryttere. Der blev redet i tre afdelinger, hvor hver enkel ekvipage fremviste deres flotte kür program for dommerne og de mange fremmødte tilskuere og familiemedlemmer. Der blev redet til god og stemningsfyldt musik og de mange fans heppede det bedste de havde lært. Vinderen af første afdeling grad 2 blev Caroline Cecilie Nielsen på hesten Stenvads Cougar. Ekvipagen red et super flot Kür program til 76,8%, på trods af, at de kun havde arbejdet sammen i én uge inden stævnet. Afdeling 2 handicap grad 3 blev vundet af Annika Lykke Daslskov med hesten Alfarvad April Z, de red til hele 79,3%. Sidst men ikke mindst blev vinderen af afdeling 3 handicap grad 4 den lokale rytter Henrik Sibbesen, der sammen med sin hest Lock Fight er udtaget til OL i Beijing.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner