Landsholdsrytterne tog forbundsmesterskaberne i handicapridning

30-07-2010 21:18

Annette Boe Østergaard

De fire handicapryttere, der skal ride for Danmark til VM, sejrede i hver deres grad ved fredagens forbundsmesterskaber i handicapridning
Copyright Ridehesten.com
Annika Lykke Dalskov på Preussen-Wind. (Foto: Ridehesten)

Sibbesen sejrede i bredt felt Forbundsmesterskaberne i handicapridning blev afviklet fredag den 30. juli på Broholm Gods, hvor DM i dressur for seniorer også afholdes. I mesterskabet for de lettest handicappede, grad IV, konkurrerede 13 ekvipager om forbundsmesterskabet. Rutinerede Henrik Sibbesen viste sig ligesom sidste år at være feltets bedste, idet han på hesten Rexton Royal red et program til 70,54 % og dermed sikrede sig mesterskabstitlen. Stinna Tange Kaastrup forbundsmester I grad Ib, II og III var deltagerfeltet noget smallere end for grad IV, men det gjorde ikke niveauet mindre højt. I mesterskabsklassen for de sværest handicappede, grad Ib, viste Stinna Tange Kaastrup og Labbenhus Snøvs et program i vanlig fin stil. Det blev belønnet med 70,58 %, og ekvipagen blev dermed forbundsmestre for 2. år i træk. Caroline Cecilie Nielsen mester i grad II I forbundsmesterskabet for grad II-ryttere vandt den elegante ekvipage Caroline Cecilie Nielsen og Rostorns Hatim-Tinn. Parret, der også sidste år blev forbundsmestre, tog sejren med et program, dommerne bedømte til 63.65 %. Annika Lykke Dalskov overbevisende i grad III Mesterskabet i grad III kunne på forhånd forudsiges at gå til en ny rytter, da den regerende mester, Ella Hartvig Severinsen ikke stillede op i år. Det gjorde til gengæld verdensmesteren Annika Lykke Dalskov, der sidste år var ude på grund af en skadet hest. I år havde hun ikke sin VM-hest April Z med, men Preussen-Wind, som hun overtog i februar. Preussen-Wind og Annika Lykke Dalskov viste et program, som blev bedømt til 60,56 %, hvilket sikrede dem sejren. Mesterskaber igen lørdag Med dagens forbundsmesterskaber i handicapridning, der alle er sponsoreret af Böckmann og ECCO, er mesterskabskampen endnu ikke overstået. Lørdag skal rytterne nemlig dyste i forbundsmesterskaberne i kür. Pressemeddelse fra Dansk Ride Forbund.

Links

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner