Distriktsmestre i silende regn

15-05-2010 19:28

Malene Reismer Vestergaard

I dag blev det fundet nye Distriktsmestre for hold i distikt 11/13 i både dressur og springning på Morsø. Ikast vandt i dressuren og Viborg vandt i springning

Lørdagen på Morsø Stævnet startede egentligt meget godt, hvor solen skinnede over den kæmpe stævneplads og folk var mødt talstærkt op fra nært og fjern, men desværre tog regnen til sidst på eftermiddagen og tilskuerne forsvandt derefter hurtigt. Fra morgenstunden blev der afviklet distriktsmesterskab for hold i dressur og hen over eftermiddagen også i springning. De nye distriktsmestre i dressur blev holdet fra Ikast Rideklub som bestod af Johanne Vibe Petersen/Lousanne, Mette B. Frederiksen/Serupgårds Sambuca, Helle Pedersen/Gamborg´s Sordo og Stella Mark/Tosca. Andenpladsen og tredjepladen gik til henholdsvis holdene fra Rom Rideklub og Herning Rideklub. På springbanen blev det Viborg Rideklub, der tog sejren foran Ikast Rideklubs hold nr. 1 efter en spændende omspringning. De nye Distriktsmestre i springning fra Viborg er: Bjørn E. Christensen/Macoy Fælledgaard, Louise Christensen/Kobberholms Concardo, Simon Riis Vester/Corella og Christian Tang Nielsen/Tanholms Kenzo. På grund af det slemme regnvejr her til aften, blev vi desværre snydt for en præmieoverrækkelse for dressurrytterne. Men springrytterne blev hyldet i silende regn.

Se billederne på Ridehesten.com fra i næste uge

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner