Distriktsmesterskab ved Gudenådalens Rideklub

02-07-2010 12:57

Maria Schacht

Gudenådalens Rideklub i Bjerringbro afholdte i weekenden d. 25.-27. juni 2010 distriktsmesterskab
Copyright Ridehesten.com
Mikkel Firedrich på Cornett e. Corlando blev distriktsmester for U21. (Foto: Ridehesten.com)

Ved distriktsmesterskabet i Gudenådalens Rideklub forrige weekend, kunne flere ryttere glæde sig med den nye titel som distriktsmester. Først red U18 rytterne, og her blev vinderen Nadia Thorup på Laslo Z e. Landor S, der red med tre nulrunder og en omspringningstid på 37,80 sekunder. Andenpladsen gik til Alexander Mark på Ecum S e. Cum Laude Z, som havde to nulrunder, og en omspringning med fire fejl og en tid på 34,33 sekunder. Tredjepladsen gik til Stine Holm og Porty e. Portland L, og de havde en første runde med fire fejl, og ellers en fejlfri anden runde samt omspringning og en sluttid på 34,79 sekunder. Derefter var det tid til U21, hvor Mikkel Friedrich på Cornett e. Corlando vandt med to nulrunder og en sluttid på 60,54 sekunder. Christian Tang Nielsen og Tanholms Kenzo e. Come Back II kom på en andenplads med en runde med fire fejl og en fejlfri anden runde på 57,80 sekunder. Tredjepladsen gik til Henriette Pedersen på Dam 'S Dulcinea e. Carano, som havde en runde med otte fejl, en runde med fire fejl og en tid på 58,52 sekunder. Ved distriktsmesterskabet for seniorer blev Stephanie Nielsen på D'Accord e. Acord II vindere. De red tre nulrunder og afsluttede med en tid på 33,93 sekunder. Martin Bundgård og Lagrain Junior Z e. Lagrain kom på andenpladsen med to nulrunder og en omspringning med fire fejl og en tid på 33,27 sekunder. Tredjepladsen gik til Marianne Klokkerholm på Luxor e. Lux Z. De red to fejlfrie runder og afsluttede omspringningen med fire fejl og en tid på 35,43 sekunder.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner