Distanceryttere må ride med vandrestøvler

13-02-2009 09:41
Distanceryttere må gerne ride i vandrestøvler eller kondisko med skridsikre såler, skriver magasinet Land og Liv, der har talt med formanden for Dansk Ride Forbunds distanceudvalg, Lone Aalkjær.

Distancerytter Johanne Hvid reagerede på en artikel i magasinet Land og Liv, hvor en rideinstruktør havde udtalt sig om tilladt beklædning indenfor distancediciplinen. Derfor meddeles det nu klart, at man i denne diciplin gerne må ride konkurrence i fodtøj med skridsikre såler, blandt andet fordi komforten er vigtig på de lange ture. I Dansk Ride Forbunds reglement for distanceridning står der: "Rytterens påklædning er fri, men der skal benyttes ridehjelm eller anden godkendt hovedbeskyttelse. Hvis rytterens fodtøj ikke har en skarpt markeret hæl, skal sikkerhedsbøjler anvendes."

Trine Askjær-Jørgensen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Trine Askjær-Jørgensen