Britt Carlsen
Lørdag den 9. juni er Knuthenborg Safaripark vært for Danmarksmesterskaberne i distanceridning 2007. I alt 13 ekvipager har kvalificeret sig til at ride om mesterskabet, som rides over en distance på 120 km. Den lange DM rute rides bl.a. på et stykke af den helt nye riderute ”Riderute Lolland” der går gennem Engtofte Skov. Rytterne starter kl. 05:00 og de første forventes i mål kl. ca. 15:30. DM rides i en international CEI3* klasse, men stævnet afvikler også CEI2* samt ungrytter klassen CEIY1*, der er en afdeling af ungrytter cuppen. Der er endvidere flere nationale klasser, hvor der rides fra 80 til 15 km, så der er noget for alle. Stævnet har i alt 270 ekvipager til start, hvilket gør det til Danmarks største distancestævne.