Det kan du forvente af træningsfordele som rytter

05-07-2019 07:43

Ridesport toner din krop og giver dig en rank, flot kropsholdning. Her er, hvad du kan forvente at få af træningsfordele som rytter

Copyright Ridehesten.com
Stærkere korsetmuskulatur og en flot, rank kropsholdning er blot nogle af de fordele, du får som rytter. Arkivfoto: Ridehesten.com/Thomas Bach Jensen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Det er sikkert ikke nyt for dig, at ridesport er en fysisk krævende sportsgren, som stiller krav til dig om, at du holder dig i god form. Hvis du ikke allerede var i i god form, da du begyndte med at ride, så kommer du det hurtigt, hvis du rider og passer heste med jævnlige mellemrum. Læs med her, og bliv klogere på, hvad du vinder af træningsfordele som rytter.

Du får en flot rank kropsholdning
Når du rider, træner du primært ben, ryg, mave og korsetmuskulatur. For rigtig mange ryttere vil det betyde, at de får en flot, rank kropsholdning, som både pryder, når man sidder på hesten, og når man hopper ned fra hesten. Grunden til, at man får den flotte kropsholdning, er, at man træner sin korsetmuskulatur, så den bliver styrket nok til, at du får et godt kernehold på din krop. Når det er sagt, så er det værd at huske, at det er meget individuelt, hvordan og hvor meget, man træner. Det betyder også, at det er meget forskelligt, hvordan kroppen tones af ridningen. 

Disse ting vil du dog i reglen kunne forvente at få af træningsfordele som rytter:

Et stærkt korset: Når du sidder på hesten, træner du din korsetmuskulatur. Korsettet består af mave og ryg sammen, og det styrkes og trænes, fordi du skal balancere, når du rider. Når man er rytter, skal man hele tiden justere sin egen krop i forhold til hestens krop. Når man gør det, betyder det, at man opnår en kombination af styrke og tilmed også en god kropsholdning. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

God muskeltonus: Når du rider, træner du din muskeltonus, imens du sidder på hesten. Grunden til, at din muskeltonus forbedres, er, at du sidder i en stilling på hesten, hvor du hele tiden skal justere dig for at sidde korrekt. Når du hele tiden er aktiv og justerer din krop, vil du vinde både fleksibilitet og god muskeltonus på samme tid. 

God koordination: Når du rider, styrker du din fysiske evne til koordination. Det hænger sammen med, at du hele tiden skal lave mange bevægelser på samme tid, når du eksempelvis både skal styre, samle og drive hesten på banen. Når du rider, styrker du altså i særlig høj grad din evne til koordination. Din hjerne skal holdes i gear, når du skal træffe hurtige beslutninger fra hesteryggen. Evnen til koordination styrkes, fordi du og hesten begge er hver jeres enhed, men det er dig, der skal styre for jer begge. Som rytter stiller det krav til, at man tænker forud, når kroppen kommer ud i nye eller afvekslende situationer. 

God kropsbevidsthed: Jordbærret på toppen er, at som rytter vil du opnå en øget kropsbevidsthed. Det får du, fordi både din kropsmuskulatur er aktiveret, men også din evne til koordination og din stabiliseringsevne er aktiveret, når du skal holde balancen på hesteryg. 


Kilde: Sund Krop og Sind 

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen