Det danske distancehold sprængt

21-08-2006 00:00

Britt Carlsen

Dansk Ride Forbunds pressechef har været i kontakt med den danske holdleder Lone Aalekjær ude i terrænet. For Johanne Hvid og Mon Ami Navarro går det rigtig godt, de ligger efter 3. dyrlægetjek på en 65. plads, og både hest og rytter har det godt, fortæller holdleder Lone Aalekjær. Desværre er holdet sprængt for allerede efter 7 km fik Ingerlise Kristoffersens Dubai et nyreslag og måtte udgå. Ved 3. dyrlægetjek var Inger Berthelsens Puñadito urent gående, og derfor valgte Inger Berthelsen at trække sig fra konkurrencen. Efter første loop lå parret ellers på en flot 12. plads. Også for Grit Brint og El Metzo er verdensmesterskaberne slut for denne gang, ved 3. dyrlægetjek så han ikke ud til at være helt i orden. Efter 20 minutters observation valgte Grit sammen med holddyrlægen at trække hesten ud af løbet. Det betyder desværre, at Danmark er ude af holdkonkurrencen. Men for Johanne Hvid og Gerda Hansen er der fremgang at hente, begge ekvipager er rykket frem i feltet og Johanne lå ved 2. dyrlægetjek som nummer 84 og Gerda Hansen som nummer 113.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner