Det blev de blå fra NSR

16-08-2015 09:53

DRF-mesterskabet i springning for ponyhold er i fuld gang på Danmarks smukkeste springbane, Riders Cup i Herlufmagle. 20 hold stillede til start, og heraf har otte redet sig i finalen søndag

Lørdag gjaldt det så trøstfinalen for de øvrige hold. 40 ekvipager var til start, og det blev Nordsjællands Sportsrideklub hold blå, der vandt med med 0 fejl i både hovedrunden og omspringningen. De sprang om med Jysk Sportsrideklub og Nordsjællands Sportsrideklub hold hvid. Vinderholdet bestod af af Maria Schou og Flying Ronaldo, Sophie Bøcker Linde og Just Malone, Noona Linde på Corbeagh Claire, Theodor Linde på Atty Rory Rebel.

På anden pladsen kom Jysk Sportsrideklub med et hold bestående af Pernille Sørensen på Bella, Heidi Sørensen på Søgårdens U-Turn, Satah Svendgaard på Powergirl og Camilla Mortensen på Soniadoir. Tredjepladsen gik til Nordsjællands Sportsrideklub hold hvid med ekvipagerne Mikkeline Gransøe på Louis Walsh, Antonie Lauritzen Mølgaard på Marienhof’s Nosy, Puk Harkjær Kornbo på Maam Boy og Anna Sofie Tørnæs på Mi Corazon.

Søndag gælder det så finalen i DRF-mesterskabet i springning for ponyhold, og her skal 32 ekvipager fordelt på otte hold ride om titlen. Hillerød Sportsrideklub og Capacity har hver tre hold med i finalen ligesom Nordsjællands Sportsrideklub og Sportsrideklubben Rævhalegaard også har opnået plads i finalen.

Stævnet begynder søndag klokken 10, og finalen ventes at starte omkring klokken 12.30. Der er gratis entré, og mesterskabet kan nydes sammen med lækker mad i Riders Cups Café, der ligger direkte op af springbanen. Der vil også være eksklusivt rideudstyr at finde hos HorseRiders og Ericsson’s Rideudstyr stande på pladsen.

 

Se de endelige starttider og resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner