De to dyreste auktionsføl begge til Danmark (video)

02-05-2021 11:56
Avl

På gårsdagens tyske online følauktion erhvervede to danske hingsteholdere sig auktionens to dyreste hingsteføl

Copyright Ridehesten.com
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ved oldenburgerforbundets sadelkåring i april måned var Sandro Hit-sønnen San Amour I far til fløjhingsten Spledid, der gik for en rekordhøj pris. Ved gårsdagens online følauktion i oldenburgerforbundet stod San Amour I igen som far til auktionens dyreste. Det drejer sig om hingsteføllet Starboy, der er trukket på en hoppe efter De Niro/ Ponticello xx. Med et hammersalg på 37.000 EUR fik danske HP Horses sammen med Paul Schockemöhle sidste bud på hingsteføllet, hvis mor også har givet Lisa Müllers Grand Prix-partner Gut Wettlkam's Stand by Me OLD efter Stedinger, ligesom hoppestammen har givet adskillige andre internationale Grand Prix-hest, der går for bl.a. Tyskland, Australien og Sverige.

Auktionens næstdyreste føl gik for 31.000 EUR, nemlig hingsteføllet Dynamic Select efter Dynamic Dream/ Don Frederic/ For Compliment. Hans mor er halvsøster til Intermediaire I-hesten Mira la Rouge efter Sir Donnerhall I, som er mor til præmiehingsten Mia la Rouge OLD efter Foundation. Også dette hingste gik til danske hænder, nemlig til Helgstrand Dressage.

Nyheden fortsætter efter annoncen

De 12 springføl og 15 dressurføl blev solgt for en gennemsnitspris på godt og vel 12.000 EUR svarende til knap 100.000 DKK.

Se kollektionen med priser.

/Pressemeddelelse.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner