Thomas Bach Jensen
Edward Gal er faldet af en hest og har måttet melde fra World Cup-finalen. Isabell Werth vurderer, at Don Johnson ikke er sin skade kvit, og Beatriz Ferrer-Salat har valgt at spare Delgado den lange rejse, og endelig har den regende World Cup-mester Charlotte Dujardin måttet melde fra pga. problemer med ejerskabet af Uthopia.
Til start for Danmark er Anna Kasprzak med Donnperignon og Agnete Kirk Thinggaard med Jojo Az. Begge ryttere er klar til at møde nogle af verdens bedste dressurryttere i en særdeles spændende finale på svensk jord. Fredag skal rytterne ride en Grand Prix, og alle 18 ryttere der opnår mindst 58% i Grand Prix’en er videre til den afgørende Grand Prix Kür finale søndag.
Ved Göteborg Horse Show afvikles også den spændende Longines FEI World Cup Finale i springning.