Danskere i front i Small Tour

05-06-2015 17:31

Det kører bare for de danske holdryttere ved det internationale stævne hos Absolute Horses på Tågerup i Sommersted ved Kolding

I den store CSI2* Small Tour fredag var der danskere på de tre første pladser. Det var dog ikke på de heste, de skal ride i kampen om det nordiske holdmesterskab.
Vinder blev Emil Hallundbæk på Dakar med en anden fase-tid på 25.33 tæt fulgt af Tina Lund på Big Red i 25.91 og Christin Petersen på Zahr Alfarvad Z i 26.43. På fjerde og sjettepladsen kom ryttere fra Schweiz, nemlig Clarissa Cotta på Casscare i 26.47 og Andreas Erni på Charity i 27.35. En norsk rytter, Pål Flam på Linette Holm, kom imellem dem som nummer fem i 26.49.
CSI1* Small Tour fredag blev til endnu en sejr for norske Benedfikte Serigstad Endresen på Calgary med en anden fase-tid på 35.13. To svenskere, Nellie Berntsson på Conte de la Cour TH og Victoria Almgren på Elpee blev nummer to og tre i 36.22 og 36.81. Nummer fire blev danske Ulrik Clemmensen på Carisma B 37.96 og nummer fem danske Sarah Møller Pedersen på Dolly Jumper i 38.54.
Lørdag, hvor der bl.a. er klassen med nordisk/baltisk holdmesterskab, og søndag, hvor der skal findes individuelle mestre, er det muligt at se konkurrencen på dreamsports.tv, hvis man ikke kan komme til Tågerup.

/Pressemeddelelse.

Se stævnets resultater HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner