Danskere dominerer Lingen

23-06-2007 17:40

Britt Carlsen

I Grand Prix-klassen i Lingen i dag var hele fem ud af 22 heste opdrættet i Danmark. De fire med Kronen & Bølgen på låret og den femte, Wild One redet af amerikanske Arlene Page med hannoveranerbrand men ikke desto mindre opdrættet i Kolding hos Laila Rosmann. Wild One levede ikke op til sit navn i dagens klasse, hvor han virkede lidt mat og sluttede som nr. 18 og dermed uden adgang til Specialen i morgen. Knap 3000 tilskuere overværede Grand Prix klassen, hvor Andreas Helgstrand og Gredstedgårds Casmir e. Continue opdrættet af Else og Peter Øllegård sluttede på andenpladsen lige foran danskopdrættede Mistral Højris E. Michellino opdrættet af Betty Rasmussen og redet af den engelske mester Laura Bechtolsheimer. Mikado Engvang e. Midt-West Ibi-Light opdrættet af Hanne og Hans Klestrup og redet til 7. pladsen af Joachim C. Thomsen. Sanne Henningsen og Clearwater S gik ind p å12. pladsen, Clearwater S der er efter Carpaccio og opdrættet af Jens Kvist. Til middag blev det holdmesterskab i kür afviklet og på det vindende hold fra ZRFV Lienen var den tidligere danske springrytter Camilla Dahl-Jørgensen, der de seneste 12 år har boet i Tyskland.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner