Dansker vandt første klasse i Devon

25-09-2009 08:11
Dressage at Devon, Pennsylvania, på den amerikanske østkyst er der, hvor det sker lige nu. Stævnet startede først på uge med eksteriørklasser og lettere dressurklasser for yngre hest. Danske Rikke Poulsen tog sig af sejren i den første dressurklasse
Copyright Ridehesten.com
"Blue ribbons". I USA er vinderrosetterne blå (Foto: Ridehesten.com).

Den danske springrytter Rikke Poulsen, 31, arbejder hos det danske ægtepar Mikala og Henrik Gundersen i Florida, hvor de driver deres dressur- og springstald. Rikke debuterede i tirsdags som dressurrytter i en egnethedsklasse for 4-årige heste ved det store dressurstævne i Devon. Rikke red hoppen Pikk Elena e. Pik L, opdrættet og ejet af Horses Unlimited. - Vi har bare givet hende dressuruniformen på, forklarede en stolt Mikala Gundersen i Devon. Rikke selv syntes det var meget spændende at starte dressur i Devon og ret cool, at det skulle gå så godt ved hendes første dressurstart. Ryttere fra Irland, Frankrig, Tyskland, Canada, Danmark, Argentina, Holland, Schweiz, Mexico, Isræl og USA konkurrerer i disse dage om de $50,000 (€34,000) præmiepenge, der er sat på spil i Devon. Blandt de mange konkurrerende rytter er danske Lars Petersen, der tidligere haf fejret store triumfer ved dette stævne, og amerikanske Todd Flettrich, der netop er hjemvendt fra Tyskland med sine danske topheste.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner