Danske sejre på Zangersheide

06-04-2015 20:27

Under hele stævnet har de danske springryttere blandet i toppen af placeringerne, og i dag var ingen undtagelse, hvor der endda var et par sejre blandt succeserne

Copyright Ridehesten.com
Mathias Nørheden Johansen på Nørhedens Agina Light - her ved Dansk Varmblods Eliteskue 2013.

Det blev til en syvendeplads til Rikke Haastrup og TM Las Vegas i CSI3* 145 cm. Rikke tog ligeledes en 14. plads på Catalina i CSI3* 140 cm, samt en ottendeplads på Qualico du Bobois i CSI3* 150 cm Longines Ranking-klassen.

I CSI3* 145-150 cm Longines Ranking-klassen blev det til en flot femteplads til Andreas Schou på Chalisco.

Clara Hallundbæk på Quimono de la Roque sprang sig helt op på en andenplads i CSIU25 140-145 cm.

Der var dansk sejr i CSI1* 115-120 cm til Mie S. Rasmussen på Umani, mens Marie Lunding Hansen på Søndervangs Comet snuppede 13. pladsen i klassen.

Det var dog ikke dagens eneste danske sejr, for senere sprang Mathias Nørheden Johansen sig til sejr i CSI1* 125-130 cm på Nørhedens Agina Light. I samme klasse opnåede Maria Nørheden Johansen dertil en fjerdeplads på Tops Taloubet T.

Hele fire danskere kunne blande sig i placeringerne i CSI3* 130 cm, hvor det blev til en tredjeplads til Christian Petersen på Zahr Alfarvad Z, en syvendeplads til Stephanie Jørgensen på Unique 73, endnu en placering til Christian Petersen, nemlig en 13. plads på Diana M Z, og endelig en 17. plads til Kathrine Brohus på Landlyst Shania.

I dagens sidste klasse, CSIYH1* 130 cm for seksårige springheste, blev det til en ottendeplads til Bo K. Møller på Extra.

Se flere resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner