Charlotte Linder
Til det internationale CSIP i Wierden, blev Danmark placeret som nummer 3 i søndagens holdkonkurrencen, efter en hård dyst med Tyskland om anden og tredjepladsen. Efter 1. runde var Julie Breil, Rikke Belinda Barker, Zascha Nygård Andreasen og Camilla Ernst alene i førerposition med kun 5 fejl, men pigerne fik desværre lidt flere fejl i anden runde og det blev til en flot 3. plads sammenlagt. Alle 4 ryttere havde kvalificeret sig til den store Grand Prix mandag aften. Camilla Ernst og Julie Breil fik desværre hver en nedrivning i hovedrunden, men til gengæld repræsenterede Rikke Belinda Barker på Kilconnell Sam og Zascha Nygård Andreasen på Ice and Fire Danmark på bedste vis med hver en nul-runde. Det blev til en 5. plads til Rikke Belinda Barker på Sam og 8. plads til Zascha Nygård Andreasen på Ice and Fire efter en meget spændende omspringning, hvor den nye engelske komet Jessica Mendoza vandt med en flot runde og meget hurtig tid. Der var adskillige andre placeringer til de danske ponyryttere. For Ida Grønne Leth og Julie Breil var det deres sidste pony stævne, og det må siges at være et super stævne at afslutte ponykarrieren med. For alle ponypigernes resultater klik på linket i højre kolonne for at se nyheden på RidehestenJUNIOR.dk