Danske dressurplaceringer ved AEG

22-02-2011 10:04

Signe Wiese

Dressuren har gjort sit indtog ved AEG-stævnet i Norge, hvor både en dansk Elitehoppe og en Elitehingst har været til start med placering til følge

Mandag gik bl.a. Silver Spring`s Prix st Georges, hvor Allan Skov var til start med Dansk Varmblods-elitehoppen, den 10 årige Volstrupgaards Cassiopeia e. Come Back II/Caleto III (opdr. M. og B. Kløve-Mogensen) og Lotte Skjærbæk startede Katrinelunds Elitehingst De Noir e. De Niro/Matcho AA. Det blev til placering til begge heste, Volstrupgaards Cassiopeia blev med 67,316% en flot nr. 2 i klassen, mens De Noir placerede sig som nr. 4 med 64,368 %. Klassen blev vundet af svenske Jeanna Högberg på hoppen Liza Minelli. Elitehoppen Volstrupgaards Cassiopeia er ikke bare en succesfuld konkurrencehest, også i avlen har hun gjort det fantastisk. Hun er bl.a. mor til hoppen Quela VG, der var årets springbetonede 2 års hoppe i 2008, og året efter blev kåret i RDH og tildelt guldmedalje ved Eliteskuet. Som noget helt exceptionelt kan mor og datter begge opleves ved årets Hingstekåring i Herning - Volstrupgaards Cassiopeia skal starte i konkurrenceklasserne og Quela VG deltager i Unghestechampionatet i springning. Det er berider Allan Skov, der skal ride begge heste. Både De Noir og Volstrupgaards Cassiopeia skal også starte i tirsdagens dressurklasser, hvor også danske Bo Høstrup komme til start i Grand Prix'en med den tidligere fløjhingst Cajo.

Læs mere om Volstrupgaards Cassiopeia og Quela VG i Magasinet Ridehestens aprilnummer

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner