Danskavlede hingste kåret i Tyskland

03-02-2015 09:48
Avl

Ved weekendens hingstekåring i de sydtyske avlsforbund blev begge de fremstillede DV-hingste kåret - den ene som præmiehingst med fremtid hos Schockemöhle

Copyright Ridehesten.com
Den danskavlede præmiehingst D'Olymp. Foto: LL-Foto.

Ved Süddeutsche Hengsttage i München-Riem fremstillede Blue Hors den 3-årige hingst D'Olymp Landlyst e. Blue Hors Don Olymbrio/ Fidermark/ Davignon I, der er avlet i Danmark hos Mimi og Finn Jensen i Vejle. D'Olymp blev oprangeret som præmiehingst og blev på auktionen solgt for 115.000 euro til Paul Schockemöhle.

Den danskavlede 3-års hingst Jack Lemon HS e. Jazz Time/ Dolany/ Sidney, der er opdrættet af Helle Hautopp og Kristian Svenningsen, opnåede ligeledes kåring og blev solgt på auktionen for 20.000 euro.

En præmiehingst e. Bailamos Biolley/ Lanciano/ Donnerschlag blev dyreste på auktionen med hammerslag på 240.000 euro, mens dyreste springhingst blev en præmiehingst e. Cornet Obolensky/ Carolus/ Grossglockner solgt for 160.000 euro. 

Se resultatet fra kåringen og auktionen HER

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner