Dansk ungrytter skal ride VM i distance

17-09-2019 12:36

Onsdag går det løs i Pisa, når danske Amber Beckwith på araberen Billion skal repræsentere Danmark ved VM i distance for junior- og ungryttere. Det er første gang i 10 år, at en dansk rytter har kvalificeret sig til verdensmesterskaberne

Copyright Ridehesten.com
Amber Beckwith og Billion. Foto: Privat.
Nyheden fortsætter efter annoncen

Den unge distancerytter træner til dagligt distanceheste i en konkurrencestald i Spanien, hvor hun bl.a. har fået stillet hesten Billion til sin rådighed. Op til VM har både hun og hesten været i skarp træning, så det bliver spændende at se, om det giver pote, når ekvipagen bl.a. skal op imod medaljefavoritterne fra Spanien og UAE.

I alt 120 kilometer skal tilbagelægges i etaper, og det skal gøres i et vist tempo, da ekvipagen stiller op i ’fri hastighed’, hvor det gælder om at komme først i mål – dog med obligatoriske stop ved slutningen af hver etape, hvor hesten skal gennem dyrlægekontrol, hvor det afgøres, om hesten må fortsætte ridtet.

Nyheden fortsætter efter annoncen

/DRF.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner