Dansk dominans i youngster cup finale

24-11-2007 13:48

Mathilde Miller og Louise Rømer

De fire første placerede i lørdagens yoyngster cup finale var alle fra Danmark. Tina Lund trak sig sejrrigt ud af den dramatiske omspringning.

Efter en forrygende omspringning kunne Tina Lund kalde sig vinder af youngster cuppen ved JBK Horseshow. På den 7-årige Amaretto, efter Darco, red hun sejren i hus med en omspringning i tiden 30.44 sekunder. Derved henviste hun konkurrenterne til de sekundære placeringer. Der var dog kamp til stregen for den tidligere europamester. De fire førstplacerede var alle fejlfrie i omspringningen, og kun 3 ½ sekunder adskilte dem. Andreas Schou måtte tage til takke med en placering som nummer to på den 7-årige hingst Corratus. De to følgende placeringer var også besat af danskere. Kim Kristensen og Lars Bak Andersen blev henholdsvis nummer tre og fire. Derved gjorde danskerne rent bord, mens verdensranglistens nummer 3, Christian Ahlmann, skulle findes langt nede i resultatlisten.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner