Danmark pryder verdensranglisten

01-08-2022 15:31

Christine Krogh Frausing
Skribent

Med få dage til VM i Ridesport skydes igang i Herning, er det tid til at tage et kig på verdensranglisten i dressur, der netop i dag er blevet opdateret. Her ligger intet mindre end otte danske ekvipager i top 50

 

Copyright Ridehesten.com
Cathrine Laudrup-Dufour, Vamos Amigos og Rikke Kjær. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Verdensmesterskaberne i Herning er lige om hjørnet, og i den forbindelse er det værd at kigge på verdensranglisten, hvor hele otte danske ekvipager ligger i top 50. 

Allerede inden VM er skudt igang, har det meste af verden udnævnt det danske hold til at tage guld. 

Holdet består af Cathrine Laudrup-Dufour, Carina Cassøe Krüth, Daniel Bachmann Andersen og Nanna Skodborg Merrald, og alle tre ligger helt i top på verdensranglisten.

Cathrine Laudrup-Dufour indtager både 2. og 3. pladsen, med henholdsvist Bohemian, og hendes VM-hest, Vamos Amigos. Begge heste har haft en formidabel sæson indtil nu, og begge heste har ligeledes været i betragtning til VM. Der skulle dog træffes et valg, og her blev det årets "upcoming star", Vamos Amigos, valget faldt på, imens den talentfulde Bohemian står klar til at springe til, hvis noget skulle ske. Bohemian har beholdt sin placering som nr. 2 på verdensranglisten, imens Vamos Amigos er rykket fra at være nr. 6, til nu at være nr. 3. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Carina Cassøe Krüth indtager placeringen lige efter, da hun med hendes VM-hest, Heiline's Danciera, er rykket en placering op, så hun nu ligger nr. 4 i stedet for den forhenværende placering som nr. 5. 

Ikke mange placeringer længere nede finder vi Nanna Skodborg Merrald, og Daniel Bachmann Andersen. Som nr. 10 ligger Nanna med Atterupgaards Orthilia, imens Daniel indtager placeringen som nr. 11, med sit VM ridt, Marshall-Bell. Nanna's VM hest bliver ikke Atterupgaards Orthilia, men i stedet den 18-årige Blue Hors Zack. 

Copyright Ridehesten.com
Lone Bang Larsen og Thranegaards Rostov. Foto: Ridehesten.com/Kristine Ulsø Olsen

Tre andre stærke danske ekvipager pryder også top 50

Foruden holdet der skal repræsentere Danmark ved VM, er der også tre andre danske ekvipager i top 50. Én af dem er VM-reserve, Lone Bang Larsen og Thranegaardens Rostov, der indtager placeringen som nr. 34, hvilket betyder de er rykket 5 placeringer op. Derudover ligger sidste års OL-reserve, Charlotte Heering og Bufranco nr. 45, og har i alt bevæget sig 7 placeringer op ad verdensranglisten. Som nr. 48 ligger Anna Kasprzak, der før lå som nr. 56, og derfor har hun taget i alt 8 placeringer op ad verdensranglisten. 

Danmark er blevet en utroligt stærk dressurnation, og der er intet at sige til, at hele verden ser spændt til, når VM i Ridesport skal afvikles på dansk grund, hvor chancen for dansk guld bestemt forelægger.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner