Danmark på femtepladsen

14-07-2006 00:00

Britt Carlsen

Konkurrencen var benhård i Falsterbo i FEI Nations Cup. Efter at det danske hold har sejret i to cup dette år, så var forventlingerne til Danskerne tårnhøje, og stævnet speaker gjorde sit til at piske den stemning op. Desværre var Linnea Ericsson og Pero Z Hillock ene om at levere en fejlfri runde i hovedspringningen, alligevel kom danskerne til anden og afgørende runde med ialt 12 fejl på en fjerdeplads. Det var belgierne der kom bedst fra start med kun en enkelt fejl som resultatet af hovedrunden. Anden runde vendte op og ned på placeringsrækkeflgen. Danmark blev overhalet af det irske og brasilianske hold, mens USA måtte rykke ned bag danskerne. Klassen blev et opgør mellem Belgien og Italien. Den sdste rytter for Belgien kunne sikre holdet en omspringning med italienerne, men det krævede en fejlfri runde, desværre for Belgierne faldt der en bom, så Italien kunne fejre sejren. Efter Falsterbo er stillingen den, at serien føres af Belgien med 71,5 points foran Italien med 56 points og Danmark med 45. De danske rytteres resultat: Linnea Ericsson/Pero Z Hillock 0/5 Tina Lund/Carola 8/13 Thomas Sandgaard/AK's Anima 16/4 Lars Bak Andersen/Cin Air 4/4 Nationernes indbyrdes placering: Italien 10 Belgien 14 Brasilien 24 Irland 24 Danmark 25 USA 26 Sverige 32 Falsterbo

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner