Danmark nu på 2. pladsen ved NM foreløbigt

25-09-2021 19:52

Annika Knudsen Lorentsen

Efter dagens runder på springbanen ved Nordisk Mesterskab i military er det danske seniorhold rykket op på en foreløbig andenplads. I morgen gælder det terrænbanen, som også er afgørende for hvem der tager medaljer både for hold og individuelt i de forskellige aldersgrupper

Copyright Ridehesten.com
Et af springene på terrænbanen i morgen for seniorrytterne. Foto: Privat
Nyheden fortsætter efter annoncen

De fire danske seniorryttere gjorde i dag en flot indsats i ridebanespringningen, hvor det lykkedes dem at avancere i den samlede stilling. 

Det betyder, at det danske seniorhold nu sammenlagt er placeret som nr. 2 inden det afgøres på terrænbanen i morgen i svenske Hermanstorps, hvor året Nordiske Mesterskab i military afholdes. 

Simone Vinther og Abildgaards Synergi e. Cape Town S/Lorentin (opdr. Ingeborg og Jørn Abildgaard) fik i dag 4 fejl på springbanen og Bianca Walton og Midt-West Faveur e. Charmeur/I.P.S Gribaldi (opdr. Poul Erik Nielsen) fik 8 fejl, mens både Sophia Stegmann med Callistro e. Cardento 933/Mago xx og Cecilie Eriksen med Calvin e. Calypso/Alchimist kom fejlfrit igennem banen. 

– Det er gået kanon godt for mig i hvert fald. Vi var nul og flyvende, det det gode ved, at min springtræner Morten Bennetsen altid laver svære baner og så fungere min godt på baner hvor man skal ride lidt omspringningsagtig fordi den var ret snoet, så jeg er virkelig glad for dagens runde på springbanen. Angående terrænbanen i morgen, så er det en ret teknisk svær bane som er utrolig snoet, så der skal rides og holdes fokus, for der er lidt af alle opgaver derude og hesten skal virkelig lytte og læse opgaverne hurtig, fortæller Sophia Stegmann, som er en del af et danske seniorhold.

Copyright Ridehesten.com
Sophia Stegmann og Callistro efter gårsdagens dressur. Ekvipagen var i dag fejlfrie på springbanen. Foto: Privat

Holdkonkurrencen for pony og junior/ungrytter
Både junior/ungrytterne og ponyrytterne har ligeledes redet både dressur og ridebanespringning, og efter de to discipliner er det danske ponyhold placeret som nr. 2, mens junior/ungrytter-holdet er placeret som nr. 3. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

For disse to aldersgrupper gælder det ligeledes, at det hele afgøres på terrænbanen i morgen. 

Individuel stilling
Hos seniorrytterne er det Vicky Mathiesen, som rider i den individuelle konkurrence med vallakken Dejo e. Koppány/Be My Grey der er bedst placeret. Ekvipagen ligger lige nu på en foreløbig femteplads og med en fejlfri tur i terrænet i morgen og nogle fejl til de bedre placerede ekvipager er en medalje indenfor rækkevidde. 

Hos junior/ungrytterne er danske Marie Juul med Ikke 2 e. Ibisco xx/Landos foreløbigt placeret på en tredjeplads efter dagens fejlfrie ridt på springbanen. 

Hos ponyerne er det Petrea Fredskov Christensen, der er den bedst placerede dansker. Med vallakken Gedsagergaards Roberto er hun lige nu placeret på en 6. plads og dermed kan hun også håbe på at avancere i stillingen på terrænbanen i morgen. 

Se alle foreløbige resultater HER.

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner