Maja Golles
I clinicens første halvdel blev to ekvipager vist frem under kyndig vejledning af den danske landstræner, tyske Rudolf Zeilinger. Først gjaldt det danske Daniel Bachmann Andersen på den fem år gamle kårede hingst Flanagan e. Fidertanz. Her talte Zeilinger især om vigtigheden af at hesten altid arbejder aktivt bagfra og frem mod en let tøjlekontakt. Samtidigt er det også vigtigt at rytteren selv er afslappet i sin holdning og er i balance, da hesten ellers kan blive forstyrret. Derudover var temposkift og begyndende arbejde med sidebevægelser og changement a tempo i fokus og her var korrekt udførte øvelser ikke den centrale. I stedet ønsker Zeilinger at se en afslappet og fokuseret hest, der arbejder korrekt i balance og som arbejder bagfra og frem til biddet, så må rytteren til gengæld acceptere, at øvelserne ikke bliver perfekte lige med det samme – det kommer lidt efter lidt. Forceres øvelserne risikerer man bare, at hesten mister sin elasticitet og løsgjorthed. Næste hest på banen var en 7-årig hannoveranerhoppe efter Rotspon, som havde debuteret i Prix St. George i år. Her talte Zeilinger meget om, hvornår man kan begynde at træne hvilke øvelser med hesten og hans filosofi var, at man endelig ikke skal vente for længe, men begynde tidligt med at lege de forskellige øvelser ind, såfremt hesten arbejder korrekt bagfra og frem og er i balance under rytteren. At vente for længe med at indlære øvelserne gør blot opgave sværere for hesten, og så mente han det er vigtigt at have det sjovt med indlæringen – uden risiko, ingen sjov! Men bliver hesten presset for hårdt, må man gå to skridt tilbage og give den selvtilliden og roen tilbage. På samme måde er det også en god idé at afslutte træningen med øvelser, som hesten kender godt, for at holde den afslappet. I anden halvdel kommer Daniel Bachmann på banen på en 8-årig holstenervallak e. Casall, der efterhånden er ved at være parat til Grand Prix og her kom dressurens sværeste øvelser i fokus. Blandt andet forklarede Zeilinger, at det sjældent er selve piaffen eller passagen i sig selv der skaber probelemer, men oftere overgangene imellem de to. Her anbefaler han, at hestene allerede tidligt trænes i halve trin, som er en slags mellemting mellem piaffe og passage, hvilket hjælper med at gøre hesten stærk og smidig. En kort misforståelse mellem Daniel og den store vallak fik Zeilinger til at fortælle om, hvordan ryttere bedst håndterer fejl og misforståelser, og her mener han det er forkert, når rytterne straks stopper hesten op efter "fejlen", da de bryder rytmen – i stedet bør man ride videre, finde årsagen til fejlen og forsøge igen. Slutteligt kom Zeilinger selv på banen på en 8-årig trakhenervallak e. Indigo, som klar til Grand Prix. På den demonstrerede han på harmonisk vis den klassiske og lette ridestil han står for gennem nogle af dressurens sværeste øvelser til publikums store begejstring
