Nina Marie Villadsen
I fire timer tryllebandt Claus Toftgaard alle fremmødte med emnet.
Aftenen var delt i to: 1.del startede med et teoretisk oplæg, gymnastiske rytterøvelser samt små fysiske tests af deltagernes styrke og balance. Desuden testede Claus den rytter, vi senere skulle følge i arbejdet med sin hest.
2.del foregik i ridehallen, hvor Claus så testede hesten og til sidst ekvipagen sammen i ridehallen.
Claus Toftgaard har som en af meget få fagpersoner en dybtgående erfaring med de nyeste teknikker, som måler rytterens påvirkning af hesten under ridning, og han delte flittigt og underholdende ud af sin viden.
Alt i alt en aften, der gav stof til eftertanke og efterlod alle deltagere med en ”Yes-fornemmelse” i maven.
Kilde: Ung i DV