Signe Wiese
Fra den 27. november til 1. december afholder Danish Derby Christmas Warm Up på Vilhelmsborg med springning for både heste og ponyer - og interessen for at starte ved det populærer C-stævner har i år været større end nogensinde før.
Der var tilmeldingsfrist til stævnet mandag den 25. oktober, og arrangørerne fortæller, at der er tilmeldt mere end 1800 starter på nuværende tidspunkt. For ryttere til hest er der stadig få pladser tilbage, og for ponyrytterne er der ganske få pladser tilbage i søndagens klasser.
- Det er bare helt overvældende, fortæller direktør for Danish Derby Niels Jørgen Cassøe.
Det er i år 9. gang at der afholdes Christmas Show-stævner, og Niels Jørgen Cassøe mener at den store tilslutning til både Christmas Warm Up og til det store landsstævne Danish Christmas Show, bl.a. skyldes at stævnerne med årene er blevet en rigtig juletradition for både ryttere og publikum.
- Men det er alligevel helt uhørt med så stor en tilslutning, og vi er fantastisk glade for den store opbakning - det viser at folk vil ud at ride, slutter Niels Jørgen Cassøe.
Christmas Warm Up afvikles fra den 27. november til den 1. december
Danish Christmas Show afvikles fra den 10. - 15. december