Annika Knudsen Lorentsen
– Der var ikke noget, vi hellere ville, end at afvikle finalerne i Pavo og Dansk Ride Forbunds Championater for ungheste som planlagt, men vi ønsker ikke at gå på kompromis med sikkerheden, og da vi synes, der er for store usikkerheder forbundet med den nuværende situation, vælger vi at udskyde, lyder det fra direktør hos Blue Hors, Ole Magnus Petersen, som fortsætter:
– Vi er, i samråd med DRF, kommet frem til den konklusion, at det kan blive nødvendigt at gentænke set-up’et for at muliggøre en afvikling af finalerne i år, og vi vil i løbet af næste uge se nærmere på, hvordan den endelige løsning skal se ud, afslutter han
Sponsor ærger sig over udsættelse
– Det er brandærgerligt, at vi er nødt til at udskyde finalestævnet, men som jeg ser det, har vi i ridesporten et stort og fælles ansvar for at agere sundhedsmæssigt forsvarligt i den nuværende situation, og derfor kan vi desværre ikke gennemføre som planlagt. Vi krydser fingre for, at det snart bliver muligt at afvikle på en god og sikker måde, udtaler Morten Dueholm Larsen fra Pavo, som er sponsor for championaterne.
Der afventes nu en udmelding fra regeringen om, hvordan tiden efter den 4. oktober kommer til at se ud. Dansk Ride Forbund vil melde ud så snart der er nyt omkring afviklingen af finalerne.