Charlotte Kondrup
Der var tale om en stor Longines Global Champions Tour Grand Prix i London. Det var ikke den sværeste Grand Prix der er set til dato, men den var alligevel svær nok. Det var tydeligt at se, hvilke ryttere der var gode – og dem der var rigtig gode. For det var kun dem der red rigtigt godt i dag, som lykkedes at ride fejlfrit i hovedrunden.
Fejlene hos de enkelte ryttere faldt rundt om på banen. Spring nr. 4, en okser rundt i det ene hjørne, gav for flere ryttere en del problemer, herunder var dette spring også et af dem, der ikke helt lykkedes for danske Emil Hallundbæk. Flere rev også ned i trekombinationen, men der var nu givet nok plads og der var heller ikke nogen reelle problemer for nogen af ekvipagerne i trekombinationen.
Emil Hallundbæk fik desværre 12 fejl rundt på banen, efter at hans hest Chalisco løb for meget afsted rundt på banen. Men det må ses som et godkendt resultat, når man kun er 20 år gammel og det kun er ens anden Grand Prix på 5* niveau. Især i betragtning af, at samme ekvipage var fejlfri og placeret i 155 cm klassen tidligere på dagen, som var med til at give startrækkefølgen til dagens Grand Prix.
Omspringingen
I alt lykkedes det 7 ryttere at ride hovedrunden fejlfrit, og de skulle alle sammen mødes i en spændende omspringning.
Første rytter på banen var Scott Brash med Hello Mr President. Kunne han som første rytter rent faktisk tage sejren? Det forsøgte Scott Brash i hvert fald. Han lagde ud i et højt tempo, men vendingen til spring tre gik ikke helt som planlagt. Hello Mr President gik lige rigeligt i stå rundt i vendingen, og det var tæt på at der var faldet en bagkant. Men det lykkedes Hello Mr President at springe sig fri, og Scott kunne fortsætte i det høje tempo og med endnu en snæver vending til dobbeltspringet. Det lykkedes parret at komme fejlfrit i mål med tiden 38,88 sekunder, og der var ikke tvivl om at den tid, den så svær ud at slå.
Ludger Beerbaum var næste på Casello. Han forsøgte også at være med, men Casello bevæger sig bare ikke lige så hurtigt hen over banen som Hello Mr President gjorde. Til gengæld gav Ludger den maksimalt gas til den sidste, men allerede på vej til det sidste spring var det tydeligt at det ikke blev denne Grand Prix Ludger vandt. De kom fejlfrit i mål i tiden 41,15 sekunder.
Michael Whitaker var med El Wee Widge tredje ekvipage på banen. Michael lagde ud i et mere normalt tempo, og da vendingen til det tredjespring ikke lykkedes og der dermed faldt en bom, tog Michael sig endnu bedre tid. Desværre var det ikke længere parrets dag, og de sluttede i alt med 12 fejl i tiden 48,50 sekunder.
Peder Fredricson ville gerne være med helt i toppen. Han red på Hansson WL, og selvom de ikke red helt så hurtigt på de første par stræk, kom han utroligt godt rundt i vendingerne. Heller ikke til den sidste forsøgte Peder at give den rigtigt gas, men det var alligevel nok til at han lagde sig på en foreløbig andenplads, efter de kom i mål med tiden 39,84 sekunder. Det var en andenplads, som de efterfølgende skulle vise sig at beholde.
Irske Denis Lynch var næste med RMF Echo. Her blev der redet stærkere end de andre fra starten, men håbet svandt da af udspringet af dobbeltspringet faldt. Det lå indtil da ellers meget tæt med Scott Brash’s tid, og det er ikke umuligt at Denis havde valgt at give den gas også på det sidste stykke, hvis ikke bommen var faldet. Uanset endte parret med 4 fejl i tiden 39,02 sekunder. Med den tid, og uden at have givet den maksimalt gas, viste Denis at det faktisk var muligt at slå Scotts tid.
Nu var det sikkert at det ville blive til britisk sejr på hjemmebane! Kun to ryttere tilbage, og det var begge britiske ryttere.
Harry Charles på Abc Quantum Cruise kom virkelig godt rundt i vendningen til det tredje spring. Men han red ikke helt så meget fremad mellem springende, som nogle af de andre havde gjort. Oven i det faldt der desværre en bom på det næstsidste spring, og de måtte tage til takke med 4 fejl i tiden 42,35 sekunder.
Ben Maher på Explosiun W var sidste rytter, og han vandt denne klasse sidste år. Kunne han gøre det igen? Han forsøgte, vendingerne sad i skabet, men han var lige lidt langsommere på vej til den sidste linje – men så ramte bagbenene lige det næstsidste spring, og bommen faldt. Tiden skulle ellers vise sig at være god nok, men med 4 fejl var det ikke godt nok, og i år måtte Ben Maher tage til takke med fjerdepladsen efter at de med tiden 38,32 sekunder var den hurtigste med 4 fejl.
Resultatet af klassen kan ses her.
