Boyd Exell verdensmester for 3. gang

07-09-2014 19:10

Britt Carlsen

WEG- Boyd Exell (AUS) holdt hovedet koldt og lod boldene blive på toppen af keglerne i den sidste konkurrence i firpandskørsel og det gav ham endnu et verdensmesterskab

Copyright Ridehesten.com
Firspandskørsel ved Alltech FEI World Equestrian Games™ 2014 Normandiet. Fra venstre mod høje er sølvvinder silver medallist Chester Weber (USA); guldvinder Boyd Exell (AUS); bronzevinder Theo Timmerman (NED). (Marie de Ronde-Oudemans/FEI)

Boyd Exell (AUS) holdt hovedet koldt i den afgørende keglekørsel i firspandskonkurencen ved Alltech FEI World Equestrian Games ™ 2014 i Normandiet og scorede en fantastisk fejlfri runde, der sikrede ham den tredje verdensmesterskabstitlen i træk. Chester Weber (USA) vandt sølv og europamester Theo Timmerman (NED) vandt bronze medalje. Det hollandske hold vandt for fjerde gang i træk, efterfulgt af Tyskland og Ungarn. 

Fjerde placerede kusk IJsbrand Chardon (NED) kørte en fejlfri runde og satte dermed sin landsmand Theo Timmerman under pres. Timmerman havde blot en 0,5 strafpoint fordel til Chardon og vidste, at han var nødt til at køre fejlfrit for at holde bronzemedaljen, og det klarede han. Kampen om guldet stod mellem Chester Webber, der blot var 2,77 strafpoint bag Exell. Weber var fast besluttet på at lægge pres på den australske kusk og kørte en dobbelt 0- runde. 

Exell kørte ind i arenaen vel vidende, at han var nødt til at køre fejlfrit for at bibeholde sin mulige VM-titel. Og det lykkedes.
"Det var en enorm lettelse," siger han. Det er dejligt at være verdensmester igen, og jeg vil gerne takke hele mit hold for deres store opbakning".

Individuelle resultater:
1. Boyd Exell (AUS) 125,83
2. Chester Weber (USA) 128,60
3. Theo Timmerman (NED) 133,88
4. IJsbrand Chardon (NED) 134,38
5. Christoph Sandmann (GER) 139,70

Holdresultat:
1. Holland 263,19
2. Tyskland 283,56
3. Ungarn 287,29

Kristine Ulsø Olsen

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Kristine Ulsø Olsen