Bøgegårdens Apollonia solgt til USA

15-05-2015 14:03

DH-hoppen Bøgegårdens Apollonia e. Bøgegårdens Apollo/Bøgegårdens Capello (opdr. Jørgen Schmidt) er igen blevet solgt 

Copyright Ridehesten.com
Bøgegårdens Apollonia med Stefanie Bistan i sadlen ved WEG 2014.

Den succesfulde danske hoppe er denne gang blevet solgt af Ecurie de Meautry til Audrey Coulter.

På sin Twitter-profil skriver Edouard de Rothschild følgende: ”Audrey Coulter har i går købt den fantastiske Apollonia. Luciana og jeg fra Linsenhof ønsker dem et godt partnerskab (oversat til dansk, red.).

Apollonia gjorde et stort indtryk ved WEG 2014 i Normandiet med Stefanie Bistan i sadlen, og ekvipagen var fejlfri i både onsdagens og torsdagens kvalifikationer, hvilket kvalificerede dem til top 30-runden.

Efter WEG købte Ecurie de Meautry den 11-årige hoppe, og den portugisiske toprytter Luciana Diniz fik hoppen i træning.

Nu vil hoppen i stedet fortsætte sin karriere under amerikansk flag.

Kilde: WorldOfShowjumping.com

Anna Pørtner

Tip nyhedsvagten

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Anna Pørtner