Billederne fra UVM er online

13-08-2025 19:55

Kristine Bjørg Frank Bojsen

Efter fem dage i unghestenes tegn, er alle billederne fra WBFSH World Breeding Dressage Championships i Verden online

Copyright Ridehesten.com
Quinn G og Fiona Bigwood efter deres guldmedalje-ridt. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Ridehestens fotograf var til stede ved Verdensmesterskaberne for ungheste for at fange 5-, 6- og 7-års hestene, der kæmpede om den prestigefyldte titel som verdens bedste.

Dansk Varmblod markerede sig med fremragende resultater – blandt andet vandt Quinn G med Fiona Bigwood sin tredje verdensmestertitel i 7-års klassen. Her sikrede FA Viviani og Lone Bang Zindorff sig også en placering i finalen.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Guldmedaljehoppen Brandtbjergs Divya e. Hesselhøj Donkey Boy/ Blue Hors Don Olymbrio (opdr. Brandtbjerggard v/ fam. Buhl, ejer Stutteri Søbakkehus) og Anders Sjøbeck Hoeck sikrede sig en flot sølvmedalje i 6-års klassen, hvor både Anne Troensegaard og Slangerupgaards Saffron samt Carina Cassøe Krüth og Svalegårds Hot Driver, placerede sig flot i finalen. 

Copyright Ridehesten.com
Mette Sejbjerg Jensen og Straight Horse Leonardo. Foto: Ridehesten.com/ Kristine Bojsen

Alle de danske 5-års DV-heste red sig til placeringer i finalen, og Mette Sejbjerg Jensen red sig til en guld-medalje, under hollandsk flag, til DV-kårede Proud James e. Jameson RS2/ Johnson, og bronze under dansk flag til DV-hingsten Straight Horse Leonardo e. Lord Europe/ De Niro (opdr. Straight Horse ApS)

Find alle billederne i Ridehestens store fotodatabase.

Annika Knudsen Lorentsen

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Annika Knudsen Lorentsen